KMK samarbejder igen i år med Copenhagen Light Festival (CLF) så vi kan få København funklende med kunstneriske lysinstallationer i det mørke februar 2021.
Det betyder at I vil opleve en vis aktivitet på både Bro 1 og Bro 3 frem mod starten af festivalen den 5. februar, og naturligvis også under og efter. Festivalen løber frem til den 27. februar.
I år har vi endda et vaskeægte “kunst-battle” mellem Bro 1 og Bro 3!
Bro 1 er vært for værket “Solhesten” af den danske billedkunstner KarenT.
Det er et projektionsværk på facaden af Nationalmuseet der tager udgangspunkt i historien om Solvognen og dennes betydning som historisk symbol.
CLF samarbejder med Nationalmuseet om lysværket.
Bro 3 er vært for værket “Dendrolux” af Svartljus.
Et sundt træ kan dele sine ressourcer med et sygt, og et træ, der belejres, kan advare andre. Ikke alt for forskellig fra os selv. DENDROLUX udnytter træernes kommunikative kræfter langs Frederikholms Kanal og oversætter ”tree speak” til lys.
Kom forbi og lyt. Hører du deres stemmer?
Se mere om festivalen 2021 (og tidligere år) på Copenhagen Light Festival
Instagram: https://www.instagram.com/cphlightfest/
Facebook: https://www.facebook.com/cphlightfest